LET-tallet

LET-tallet kom til verden i efteråret 2000, hvor jeg sammen med lærere fra Skovvangskolen i Glostrup gennemførte et pilotprojekt, hvor vi afprøvede en læseundervisningsmetode til skolebegyndere. Vi kaldte vores projekt for Læseløftet – dels fordi vi gav eleverne et løfte om, at de blev bedre til at læse, dels fordi vi løftede deres læsning. Du kan læse mere om projektet i rapporten Specialundervisningen til forskel?

Du kan læse mere om, hvordan LET-tallet er blevet til i Bag om LET-tallet.

Siden da har LET-tallet fundet anvendelse på mange skoler og biblioteker, og listen er løbende blevet redigeret og suppleret via Skolekom, som fungerede som lærernes fælles virtuelle rum indtil slutningen af 2019.

Fra 1. januar 2020 er LET-talslisten ”flyttet hjem til mig igen”. Karsten Boll, som er leder af PLC i Vejle Kommune, har heldigvis lovet løbende at opdatere listen.

LET-talslisten kan frit downloades. Den vil løbende blive opdateret.

Hent LET-talslisten (Excel-fil)

Hvis du er usikker på, hvordan du sorterer i listen – hvis du fx. vil sortere efter LET-tal, efter antal lange ord eller efter forfatter, så har Karsten Boll udarbejdet en kort vejledning til dig.

Hvis du har lettet nogle bøger, eller hvis de er støt på lettede bøger, som endnu ikke står på listen, så kontakt Karsten Boll: kbboll@outlook.dk.

Du kan se, hvordan du beregner LET-tallet her: Beregning af LET-tallet

solstrålebøger

FQA

  1. Hvornår skal man bruge LET-tallet og hvornår skal man bruge lix-tallet?
    Jeg plejer at sige, at hvis lix-tallet er mindre end 10, så brug LET-tallet, hvis LET-tallet er større end 17, så brug lix-tallet.
  1. OM 6+ ord: Hvordan beregnes skrevne tal fx tallet 100 – ( langt eller kort ord )
    Talord beregnes som om de er skrevet med bogstaver – sådan er reglerne også for beregnng af lix-tallet.
  1. OM forkortelser: Beregnes for eksempel ”kg”  som et kort eller langt ord?
    kg beregnes både som et langt ord, og som en forkortelse (jf. syntaktiske træk). Når man lixer en bog, regnes det for et langt ord (kilogram)
  1. OM sidetal:
    Forside og bagside tælles ikke med. Du regner med det sidetal, der står sidst i bogen – uanset om der kun er tekst på hver anden side, som det fx er tilfældet i mange af de allerletteste bøger.

Fra diskussioner om LET-tallet

  • Hvis jeg vælger at skrive meget tekst på hver side, mener jeg at jeg får en bog, der er væsentlig sværere at overskue for en begynder – end hvis jeg skriver en sætning pr. side – og dermed får flere sider.
    Det er det grundlæggende problem ved i det i sig selv helt absurde at forsøge at sætte tal på sprog! Det kan jo godt være, at den bog, hvor der står to sætninger på hver anden side, er lettere end den bog, hvor der står en sætning på hver side – det kan også være, at det er stik modsat. En tekst, hvor børnene tæller 10,20, 30 … får jo uforholdsmæssigt mange lange ord – som på ingen måde gør teksten sværere – og den skal måske rykkes ned af listen. Vi må acceptere, at sprog i sig selv ikke er et matematisk fænomen – derfor er vi nødt til at forholde os kritisk til både LET- og lixtallene. De kan fungere som rettesnore – og ikke andet.
  • Billederne en utrolig vigtig del – især for de svage læsere. Jeg kan godt se, at det er svært at opstille kriterier op for billederne, men jeg synes, de alligevel burde medtages.
    Jeg er helt enig – billederne og (især) sammenhængen mellem tekst og billede er helt afgørende i disse bøger. Hatcher, hvis arbejde jeg har bygget LET-tallet på, forsøgte også at få netop dette kriterium med, men måtte opgive. Det var ikke til at opstille objektive kriterier for vurderingen mellem tekst og billede. Også dette er noget, der skal indgå, når vi vurderer om pointsum og LET-tal skal være identiske. RR-tallet har forsøgt at